Hjem ::FAQ ::Sociale aktiviteter :: Fødselsdag: Når den holdes hjemme

Spørgsmål og svar

Fødselsdag: Når den holdes hjemme?

Hvis fødselsdagsbarnet ønsker at invitere hele stuen hjem til fødselsdag, synes vi at dette er rigtig hyggeligt, og vi takker altid ”ja”...

Ingen gaver
Når hele stuen er inviteret hjem til fødselsdag, er det en regel, at børnene ikke må have gaver med. Vi laver altid en gave fra hele stuen til fødselsdagsbarnet. Ønsker man at give en gave fra det enkelte barn, fordi det måske er en rigtig god kammerat, bedes dette gøres på et andet tidspunkt end i forbindelse med den fælles fødselsdag for stuen/gruppen.

Når ikke alle skal med
Hvis fødselsdagsbarnet blot vil invitere nogle af sine venner hjem til privat fødselsdag udenfor Frie Midgården, beder vi jer om IKKE at sætte/lægge invitationer til de udvalgte børn i garderoben. Det er ofte svært for børn at forstå, at nogle er inviteret til en fødselsdag, mens andre ikke er.

Mangler I adresser eller telefonnumre på forældre, så I kan kontakte dem privat, så spørg på stuerne. De har telefon- og adresselister.