Fødselsdag: Hvad kan barnet have med til stuen?
Når et barn har fødselsdag, fejrer vi det på stuen. Vi synger sange og hygger. Barnet er meget velkommen til at have noget med, som kan deles ud til stuen.
Vi har ikke et decideret forbud mod slik, men henstiller til, at man begrænser mængden af dette.
I vuggestuen frabeder vi os flødeboller, men vi er meget glade for boller, et stykke kage, frugt, ispinde, eller hvad I kan finde på.
Vær gerne kreative... Det sunde behøver jo ikke nødvendigvis også være kedeligt!