Barnets bog
En mappe med billeder fra børnehaven og hjemmefra følger barnet fra start til slut i Frie Midgården.
Et link til det derhjemme
Når jeres barn starter hos os får det en mappe, som er barnets egen bog. Vi beder jer tage mappen med hjem og skrive i den, samt sætte billeder ind af husdyr, familie, venner etc.
Mappen står fast i Midgården, men indimellem har I den hjemme for at skrive i den. De voksne i Frie Midgården sætter også fotos ind og skriver små historier fra hverdagen.
Hele forløbet
Mappen følger barnet gennem hele barnets tid i institutionen og bliver givet til barnet som afskedsgave, når barnet vipper til skolestart eller af anden grund stopper i Midgården.