Madordning
I Frie Midgården har vi valgt at have en fælles madordning. Alle deltager automatisk i ordningen, bla. fordi vi også har nogle sociale intentioner omkring den.
Maden er frisk tilberedt hver dag og leveres af Den Gyldne Hane (Nexø). Den bliver leveret i huset, eller hvor vi er på tur.
Menuen
Vi har tre dage med varm mad og to rugbrødsdage. I sommermånederne kan vi finde på at lave dage med varm mad om til madpakke-dage, hvis vi tager på heldagstur.
Menuen vil kunne ses her på sitet en uge frem eller på døren ved indgangspartiet.
Spis varieret
Menuen varierer, så den består af både gammeldags, dansk mad og mere moderne mad. Der er også oftest en ugentlig fiskedag.
Frugten kommer barnet med
Hvert barn skal medbringe ét stk frugt hver dag. Vi skærer frugten ud og laver et fælles frugtfad, så børnene kan tage forskellige slags frugt.