Vi har valgt at opdele rummene i børnehaven i funktioner. Vi oplever, at det giver mere ro på stuerne og bedre mulighed for at barnet kan fordybe sig i legen. De børn der er hjemme i institutionen kan frit vælge hvor de har lyst til at være.
Det er absolut ingen tilfældighed, at vi har lige netop det materiale og de omgivelser, vi har. Alt er gennemtænkt. Legepladserne udfordrer grovmotorik, fantasi, konstruktion og forhandling. Og hvert stykke legetøj har sit mål for øje for at styrke børnenes udvikling.